Specialkost
En passende opsummering til oversigten, som passer med nogenlunde dette antal karakterer.
”Jeg er veganer”, siger din niece et par dage før du skal afholde din fest. ”Og så kan jeg ikke tåle gluten.”
Måbende står du tilbage med to helt centrale spørgsmål – hvad spiser en veganer, og hvad i alverden er gluten?
Hvad er Specialkost?
Hvorfor bruger vi ordet specialkost? Specialkost er et paraplyord, der dækker over alt mad, der ikke er ’normalt’, altså det, som langt størstedelen af gæsterne spiser.
Dette inkluderer bl.a.:
- Børnemenuer
- Livstruende allergier som skaldyr- og nøddeallergi
- Gluten og laktoseintolerance
- At kødet fx skal gennemsteges
Du skal have styr på specialkost inden du ankommer til Menusamtalen. Det kan være overvældende, og derfor har vi også lavet denne guide for at gøre det hele lidt mere overskueligt.
Hvordan skal man som vært forholde sig til specialkost?
Er du i tvivl om, hvad præcis vi skal servere for din gæst med specialkost, så husk at spørge dem og undgå at gætte på deres vegne. Har du fx en gæst med glutenintolerance til Brunch, så er der mange glutenfrie valgmuligheder allerede på buffetbordet. Derfor er det en god idé at forventningsafstemme med dine gæster om hvad de forventer på dagen.
Specialkost tjekliste:
- Tæl gæster med specialkost
- Få din gæst til at udfylde et skema (LINK) med gæstens fornavn og behovet for specialkost. Vi har et skema forbeholdt både tallerkenservering (Menu) og Buffet.
- Tag denne liste med til Menusamtalen og gennemgå den med tjeneren.
Vi bruger navnet på personen med specialkost og placering på bordplanen til at servere maden til de rette. Dette er især relevant, når der er mange gæster.
Vær opmærksom på:
Alt specialkost skal indkøbes, eller laves specielt. Vi forbeholder os derfor retten til at tage en merpris pr. ret, der skal tilpasses. Dette forekommer ikke på bl.a. vores sortiment af børnemenuer.
Praktisk info
Specialkost ved Buffet, Menuer og Mad ud af huset
Som udgangspunkt skal vi som restaurant forholde os til to slags specialkost: 1) Menu og 2) Buffet i huset/ud af huset, for der er ret store forskelle på behovet for specialkost, når vi tallerkenserverer og når en buffet skal sættes op.
En tallerkenanretning tilpasses betydeligt til en gæst med specialkost, og derfor skal vi også have mere information. Den person, der kender sin specialkost bedst, er derfor gæsten selv, og derfor har vi også udviklet et skema, som kan hjælpe dig og os.
Se skema for Buffet (LINK) Se skema for Menu (LINK)
Nedenunder kan du læse om hvordan vi forholder os til specialkost:
Menuer
Her er det ofte en ret eller to, som skal udskiftes. Har du en veganer med i dit selskab, så vil der blive lavet 3 veganske retter, en forret, hovedret, og en dessert.
Buffet
Ønskes der fx glutenfrie fiskefileter eller en ekstra salat, vil der forekomme en merpris på HELE selskabet, så alle kan få glade af den ekstra salat. Dette gør vi for at dine gæster ikke føler sig snydt.
Mad ud af Huset
Det samme er gældende på Buffet som Mad ud af Huset. Vælg de retter, der passer bedst til den specialkost, der skal tages højde for. Ved Vælg-selv retter er der mange valgmuligheder. Læs allergeneguiden under retten.
Værd at vide…
Ifølge Fødevarestyrelsen er allergi og intolerance en overfølsomhed overfor mad af forskellig art. Og det er vigtigt at du kender forskellen.
Allergi, også kaldet fødevareallergi, påvirker bestemte proteiner i fødevarerne vores immunsystem. Disse proteiner fremkalder symptomer, som enten udløses i mindre eller i livstruende grad. Dette ses ofte i peanutallergi, hvor det kan være livstruende, hvis der er spor af peanuts i det køkken, hvor maden bliver lavet. Allergi kan måles ved en allergitest.
Intolerance, også kaldet ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed, kan ikke måles ved en allergitest. Symptomerne er ofte mildere og har en længere reaktionstid end en allergi. Derfor kan en person med laktoseintolerance muligvis godt drikke et glas mælk, men vil efter en stund føle ubehag.
Derfor er det også vigtigt at forventningsafstemme med dine gæster om hvad de forventer af specialkost.
Husk altid at forudbestille, hvis det er nødvendigt at servere en alternativ ret.
FAQ
- Vi oplever ofte gæster, som er laktoseintolerante, der tager en pille for at forebygge ubehag ved store fester, som bryllup, konfirmation og fødselsdage. Glutenintolerante har ikke samme mulighed.
- Er dine gæster kræsne, så husk én vigtig ting: Det er din fest. Bestil det mad, DU vil have!