Gå tilbage

Prøvemiddagen (1/3)

Hvad er en prøvemiddag, og hvorfor er det en vigtig del af planlægningen til jeres store dag?

Prøvemiddagen

Den er kun for jer, Prøvemiddagen.

En Prøvemiddag hos os er kun forbeholdt brudepar, og er en ekstra service, som vi tilbyder jer, som skal giftes. Prøvemiddagen skal ikke forvirres med den amerikanske pendant ’rehearsal dinner’, som ofte foregår med størstedelen af brudeselskabet og er en gennemgang af hele dagen. Hos os er beslutningsprocessen delt op i to dele, og den er primært forbeholdt jer, som er brudepar.

Når I har booket lokale, så er de næste skridt:

  1. Prøvemiddagen
  2. Menusamtalen

Når vi deler Prøvemiddagen og Menusamtalen op i to dele, så er det fordi Prøvemiddagen kan forekomme i den periode, hvor sæsonens råvarer er tilgængelige. Dvs. det kan være i måneden op til brylluppet eller helt op til et år før. Menusamtalen er den største og mest beslutningstunge samtale, der afholdes, og det er derfor vigtig at den afholdes separat.

Dette afdækker vi i denne artikel: Menusamtale

Hvad er en Prøvemiddag?

En aften før brylluppet er det tid til at vælge hvilke retter, I skal have at spise til bryllupsfesten, og den vin, som skal nydes. Det er en hyggelig intim stund, hvor I får tid til at tage beslutninger sammen med en af vores dygtige tjenere.

Da bryllupper foregår i sommerperioden, så vil det oftest være vores Sommerretter, som I prøvesmager. Sommerretter karakteriseres ud fra de friske og syrlige smage, der hører den danske sommer til.

En Prøvemiddag udføres som en helt almindelig aften, når I er ude og spise. Den helt store forskel er at tjeneren vil have ekstra fokus på jer, og guide jer igennem menusammensætningen og valg af vin. Tjeneren vil servere jeres valgte retter og vin for jer, fortælle anekdoter og vise jer det bedste af det bedste vi kan tilbyde.

Sådan skal du forberede dig:

  1. I god tid før brylluppet skal du kontakte os for at få en dato for Prøvemiddagen. Vi foretrækker en stille aften i huset, så vælg gerne flere datoer, hvor I begge to kan.
  2. Vælg 2 forretter, 2 hovedretter og 2 desserter ud fra Årstidens retter, fra den sæson, hvor jeres bryllup skal afholdes. Send disse til vores mail restaurant@nbhs.dk og få en bekræftelse retur. Retterne, fx de to forretter, vil blive serveret samtidig, så man kan ‘bytte’ og derfor prøve alle de ønskede retterne.
  3. Mød velforberedt op ved at have læst op på retterne. Skriv gerne spørgsmål ned og tag med.

Vinmenuen og andet godt fra baren

Der skal vin til, men måske også mulighed for lidt specialøl og efterhånden er der også stor efterspørgsel på alkoholfrie alternativer. Det kan godt være lidt en jungle, men under Prøvemiddagen er vi med til at afmystificere mange spørgsmål om, hvad der kan serveres.

Vi oplever bl.a. stigende efterspørgsel på alternativer til vin. Ofte er der mulighed for en frisk IPA, måske en brown ale, og så serverer vi også med glæde en lækker saftmenu eller alkoholfrie vin.

Vi synes bl.a. at din gravide kusine skal have muligheden for at prøve en let mousserende vin uden alkohol, eller at din onkel skal have muligheden for en frisk IPA.

Læs vores store Guide til drikkevarer.

Det er noget helt specielt

Det er svært at skjule vores begejstring, når vi møder et muligt brudepar i receptionen. Et bryllup er nemlig ikke bare et bryllup, men også hele processen op til selve dagen. Prøvemiddagen er et af de vigtige led i planlægningen for jer, men der er stadig mange beslutninger, der skal tages.

Det næste led i processen er den meget omfattende Menusamtale, og her er det meget vigtigt at være forberedt. Den skal foregå ca. 3 måneder før bryllupsdagen. Her skal I have styr på bl.a. specialkost, musik, bar og meget mere.

Bestilling af Menusamtale foregår via mail: restaurant@nbhs.dk

Læs mere om hvad I skal forberede til jeres Menusamtale her.